Søren Huss lægger ny musik til ‘Som man behager’

Søren Huss, Kathrine Høj Andersen og Morten Brovn er med i ‘Som man behager’ Foto: Stamp Reklamefoto
Musikeren og sangeren Søren Huss har komponeret musik til forestillingen ‘Som man behager,’ der åbner 6. september på Odense Teater.

Af Karen Sørbø

Stormende forelskelse og to, der ikke kan få hinanden, er det centrale tema i Shakespeares kærlighedskomedie, ‘Som man behager,’ der 6. september 2011 har premiere på Odense Teater. Og som noget nyt bliver det forelskede par, Rosalinde og Orlando, i Odense akkompagneret af helt ny musik skabt af musikeren og sangskriveren, Søren Huss.

Søren Huss er nok bedst kendt som forsanger i gruppen Saybia og vil desuden selv være med på scenen. Se TV2Fyns interview med Søren Huss fra præsentationen af den nye teatersæson på Odense Teater:

Forestillingen ‘Som man behager’ er iscenesat af Jens August Wille, mens Camilla Bjørnvad har stået for scenografien. De to havde for to år siden succes på Odense Teater med opsætningen af en anden af Shakespeares komedier, ‘Trold kan tæmmes’.

Niels Brunse har stået for oversættelsen af ‘As You Like It,’ som er skuespillets engelske titel.

Medvirkende i forestillingen i øvrigt er Anders Gjellerup Koch, Michael Brostrup, Klaus T. Søndergaard, Malene Melsen, Michael Grønnemose, Kim Jansson, Martin Bo Lindsten, Morten Brovn, Baard Owe, Mikkel Bay Mortensen, Henrik Noél Olesen, Anders Momme, Natalí Vallespir Sand, Kathrine Høj Andersen, Christine Gaski, Louise Rønhof Davidsen m.fl.

‘Som man behager’ kan ses på Odense Teater frem til og med 11. oktober 2011

This entry was posted in Nyheder, Uncategorized. Bookmark the permalink.