Shakespeare oversat til nudansk

Gyldendal og Niels Brunse har kastet sig ud i en maraton-oversættelse af William Shakespeares 37 skuespil. Sidst det skete var for 137 år siden.

Af Karen Sørbø

Gigantisk oversætter-projekt
De danske Shakespeare-oversættelser begyndte først rigtigt med skuespilleren Peter Foersoms oversættelse af tragedier i 1807 til 1816. Og i årene 1861 til 1873 udkom så Edvard Lembckes oversættelse, den første danske oversættelse af samtlige dramatiske værker.

Først i 2010 har Gyldendal og oversætteren Niels Brunse kastet sig ud i det gigantiske projekt: at nyoversætte og udgive samtlige skuespil på dansk for anden gang.

Første bind udkom 19. november 2010 med oversættelsen af skuespillene “De to herrer fra Verona”, ”Trold kan tæmmes”, ”Henry VI, 1-3” og ”Richard III.

Nyoversættelserne vil blive udgivet i seks bind, og 2. bind forventes at blive udgivet i efteråret 2012. Hvert bind er planlagt til at rumme seks skuespil. Rækkefølgen, skuespillene udgives i, bliver stort set kronologisk efter, hvornår de blev skrevet, i modsætning til andre udgivelser, hvor skuespillene er delt i tre grupper: Tragedier, komedier og historiske dramaer.

Sjoferterne er også kommet med
Det særlige ved Niels Brunses oversættelser er, at han bruger et moderne dansk uden skræk for at oversætte Shakespeares til tider voldsomme ordvalg.

Sex, blod, vold og død er der masser af i Niels Brunses oversættelser side om side med de lyriske, engleagtige passager. Akkurat som i originaludgaven. Og det står i kontrast til tidligere oversættelser, hvor Shakespeares sprogbrug blev nedtonet eller direkte forvansket, fordi den blev anset for vulgær og uanstændig.

Lidt frit oversat og på blankvers
For at løse problemet med at oversætte Shakespeares leg med engelske ord har Niels Brunse lagt mere vægt på at oversætte “i Shakespeares ånd” end at oversætte teksterne ordret. Til gengæld har han kastet sig ud i at skrive den danske oversættelse i såkaldte blankvers, som også Shakespeare skrev i.

Blankvers er en versform med ti stavelser i hver linje, hvor der er tryk på hver anden stavelse. På Shakespeares tid var blankvers noget af det mest hotte, man kun skrive , og Shakespeare brugte det i både sine digte og i store dele af sine dramatekster.

Rytmen i blankversene skal dog ikke forstås sådan, at skuespillerne skal hakke sig gennem deres replikker på scenen.

Læs mere i Politikens artikel om, hvordan Shakespeares dramatiske figurer bander og svovler i Niels Brunses nyoversættelse.