Fantasifuld leg med sproget

Shakespeare tilførte det engelske sprog i omegnen af 1.700 nye ord. Hans opfindsomme brug af ord betyder dog også, at hans værker kan være svære at oversætte.

Af Karen Sørbø

Opfindelse af nye ord i bunkevis
17.000 forskellige ord har Shakespeare omtrentlig brugt for at skrive sine skuespil og digte. Heraf anslås det, at rundt regnet en tiendel er ord, der ikke havde været brugt før, og som han altså har tilført det engelske sprog. Ord, som bruges den dag i dag.

“Silliness”, “eventful”, “unreal” og ”moonbeam” er alle ord, som nu indgår på engelsk, og som menes opfundet af Shakespeare. Og en del vendinger, vi bruger på dansk, kan vi også takke Shakespeare for. Eksempelvis: ”Der er mere mellem himmel og jord” og ”Ikke alt der skinner, er guld.”

Det kolossale ordforråd og opfindelsen af nye ord er dog langt fra det eneste, der har medvirket til, at Shakespeare er blevet så berømt for sit sprog.

Elegant ordleg på højt plan
Leg med dobbeltbetydninger af ord, ordspil, ironi, skønne metaforer, vittigheder og gribende enetaler var det, der fik teaterpublikummet i London omkring år 1600 til skiftevis at holde vejret, fælde en tåre eller bryde sammen i latter.

I skuespillet Hamlet taler hovedpersonen tvetydigt efter, at han har fundet ud af, at hans far er blevet myrdet af onklen, Claudius. De øvrige personer i skuespillet forstår tilsyneladende ikke hans tvetydigheder, men det gør publikum. Dermed skabes et fortroligt bånd mellem hovedpersonen og publikum.

Svært at oversætte de engelske ordspil
De mange ordspil kan til tider være svære at oversætte til dansk og andre sprog. For eksempel da den forræderiske onkel, den nye kong Claudius, spørger “How is it that the clouds still hang on you?” så svarer Hamlet: “Not so, my lord; I am too much i’ the sun.”

På engelsk lyder ordet for sol og for søn ens, ”sun” og ”son”. Og det spiller Shakespeare på. I dialogen mellem Claudius og Hamlet, forstår Claudius det som ”sol” og som Hamlets tilkendegivelse af, at han ikke længere er bedrøvet. Publikum hører også noget andet, fordi det i en foregående scene er blevet klart, at han som ”søn” vil hævne mordet på sin far.

Eksemplet er kun et blandt mange tusinde små vendinger og leg med ords betydning, som Shakespeare har fyldt sine skuespil med, og hvor han gennem teksten “blinker” lidt til sit publikum.