Handlingen i En skærsommernatsdrøm scene for scene

Shakespeares ‘En skærsommernatsdrøm’ er et skuespil i fem akter, hvor det meste af handlingen foregår i en skov uden for Athen.

Se en liste over personerne i skuespillet

Titelbladet fra udgivelsen af A Midsummer Night's Dream i 1600

Handlingen i de fem akter forløber på følgende måde, fortalt scene for scene:

1. akt, scene 1
Scenen foregår i Athen hos hertugen af Athen, Theseus. Theseus taler med Hippolyta, amazonernes dronning, om deres snarlige bryllup.

Ind kommer Egeus for at forelægge en sag for Theseus. Med sig har Egeus sin datter, Hermia, og de to unge adelsmænd, Lysander og Demetrius. Egeus vil have Hermia gift med Demetrius, men hun vil kun have Lysander, som også elsker hende. Theseus afgør, at Hermia ifølge loven kan vælge en af 3 løsninger: At gifte sig med Demetrius, lade sig dømme til døden eller gå i kloster. Hermia får betænkningstid frem til Theseus bryllup ved næste måneskifte.

Hermia og Lysander aftaler at flygte ud i skoven, hvor Athens love ikke gælder, og Hermia fortæller om planerne til Helena, der er forelsket i Demetrius.

1. akt, scene 2
De 6 håndværkere: tømrer Kvæde, snedker Bøsning, væver Rumpe, bælgflikker Plyster, blikkenslager Tryne og skrædder Prås er i gang med at fordele rollerne til det teaterstykke, de skal opføre ved brylluppet mellem Theseus og Hippolyta. ‘Pyramus og Thisbe’ hedder stykket. De aftaler at mødes senere i skoven for at øve.

2. akt, scene 1
Scenen er nu i skoven, hvor en alf møder drilleånden, Puk, som er i alfekongen Oberons følge. Puk fortæller, at Oberon vil holde fest om aftenen, og at Titania, alfernes dronning, bør holde sig væk, fordi Oberon er jalous på hende og en ung, smuk dreng, hun har ved sit hof.

Titania. Henry Meynell Rheam.

Oberon og Titania mødes i skoven, og de begynder straks at skændes og beskylder hinanden for at flirte med andre. Oberon forlanger, at Titania skal overgive den unge dreng til Oberons alfefølge, hvilket hun afviser.

Titania forsvinder med sine alfer, og Oberon beder Puk om at finde tryllesaft fra stedmoderblomster, der gør, at man forelsker sig i den første, man ser. Oberon vil give tryllesaften til Titania for at hævne sig på hende.

Nu kommer Demetrius ind i skoven. Helena har fortalt ham om Hermia og Lysanders planer om at flygte, og Demetrius leder efter dem. Helena er fulgt efter ham, og Oberon overhører, hvordan Helena siger at hun elsker Demetrius, som til gengæld ikke vil vide af hende. Oberon beder Puk om også at give tryllesaften til Demetrius, så han kan forelske sig i Helena og dermed gengælde hendes kærlighed.

2. akt, scene 2
Titania lægger sig til at sove ude i skoven, og Oberon kommer og drypper tryllesaften på hendes øjne.

Handlingen skifter til Lysander og Hermia, der nu er nået ud i skoven. Og som også lægger sig til at sove. Puk kommer og finder dem og tror, at Lysander er Demetrius. Derfor drypper han tryllesaften i Lysanders øjne, og da Helena senere finder Lysander og vækker ham, er det hende han først ser og dermed hende, han nu forelsker sig i. Han overdænger Helena med kærlighedserklæringer og forlader Hermia, inden hun vågner.

3. akt, scene 1
Fjumregøjerne Kvæde, Bøsning, Rumpe, Plyster, Tryne og Prås er mødtes i skoven og er i fuld gang med at øve deres teaterforestilling. De har ikke bemærket Titania, der stadig ligger og sover.

Puk kommer og ser håndværkerne øve. Midt under alle deres anstrengelser finder Puk på at forvandle Rumpe, så han får æselhoved, og de andre bliver så forskrækkede, at de flygter.

Rumpe forstår ikke noget af, hvad der sker, og beslutter sig for at synge en sang. Hans sang vækker Titania, der med tryllesaften i øjnene straks bliver forelsket i ham med æselhoved og det hele. Titania siger, at hun ikke vil tillade Rumpe at forlade skoven. Hun tilkalder de fire alfer, Ærteblomst, Spindelvæv, Fnug og Sennepsfrø og giver dem besked på at opvarte Rumpe.

3. akt, scene 2
Puk aflægger rapport til Oberon om håndværkerne og Titanias forelskelse i et “bæst” med æselhoved. Puk fortæller også, at han har givet saften til den unge mand fra Athen, men da Demetrius og Hermia i det samme kommer ind, bliver det klart, at Puk har givet tryllesaften til den forkerte.

Hermia beskylder Demetrius for at have slået Lysander ihjel. Demetrius benægter det, og da Hermia går sin vej fra ham, så lægger han sig ned for at sove. Oberon vil sørge for, at det nu er den rigtige, der får tryllesaften, og han drypper den i øjnene på Demetrius. Lidt efter kommer Helena sammen med Lysander, og da Demetrius vågner og ser Helena, forelsker han sig i hende, sådan som Oberon oprindelig havde planlagt.

Problemet er bare, at nu er både Demetrius og Lysander forelskede i Helena, og da Hermia også ankommer, så udvikler det sig til et skænderi mellem de fire. Hermia og Demetrius opfordrer Lysander til at holde sine løfter til Hermia. Og Helena tror, at de alle tre lyver og bare gør nar ad hende, fordi hun var ulykkeligt forelsket i Demetrius.

Demetrius og Lysander udfordrer hinanden til at kæmpe om Helena, men Oberon beordrer Puk til at sænke mærke og tåge over skoven, så de to mænd ikke kan se noget og forvilder sig hjælpeløst rundt mellem træerne.

Da de hver for sig udmattede lægger sig for at sove, ser Puk sit snit til at give Lysander en ny tryllesaft, så den første fortryllelse ophæves.

4. akt, scene 1
Titania og de fire alfer Ærteblomst, Spindelvæv, Fnug og Sennepsfrø gør deres bedste for at opvarte og behage Rumpe med æselhovedet. Og han føler sig tydeligvis godt tilpas med al opmærksomheden.

Da Titania og æslet har lagt sig for at sove, kommer Puk og Oberon og betragter dem.

Oberon fortæller Puk, at han for lidt siden igen bad Titania om at overgive den lille “inderprins” til Oberons følge, og at Titania denne gang straks sagde ja.

Oberon drypper nu tryllesaften, der kan ophæve fortryllelse, i Titanias øjne, og hun vågner og de genforenes, mens Titania undrer sig over, hvordan hun for lidt siden var helt betaget af et æsel. Oberon giver Puk ordrer til også at ophæve forvandlingen af Rumpe, så han ikke længere er æsel.

Scenen skifter til Theseus, der inviterer Hippolyta med ud på jagt, hvor han lover, hun skal høre valdhorn og hans jagthunde, hvis gøen er “som klokkespil.”

Med i jagselskabet er Egeus, der til først med undren og derefter vrede ser sin datter, Hermia, ligge og sove sammen med de tre andre unge. Theseus får dem vækket med lyden fra jagthornene.

En fortumlet Lysander, som nu er blevet sig selv igen, går til bekendelse og fortæller, at han og Hermia flygtede ud i skoven. Egeus vil have ham straffet, men da Demetrius fortæller, at han på mærkelig vis nu elsker Helena, så beslutter Theseus at opgive dagens jagt og i stedet tage hjem og planlægge tredobbelt bryllup: hans eget og så to bryllupper mellem de unge.

Scenen slutter med, at også Rumpe vågner og beslutter sig for, at det hele må have været en drøm.

4. akt, scene 2
Kvæde, Plyster, Tryne og Prås mødes i skoven og diskuterer, hvad der mon er blevet af Rumpe. I det samme kommer snedker Bøsning, og han kan fortælle, at hertugen nu er blev gift i templet, og det samme er de unge. De ærgrer sig alle over, at de ikke har fået opført deres teaterstykke, men så dukker Rumpe, til alles glæde, op og siger, de skal skynde sig til byen, hvor de stadig kan nå at optræde for hertugen, som netop har spist til aften.

5. akt, scene 1
Theseus og Hippolyta taler om de unges beretning om alfer og trylleri i skoven. Theseus afviser det som nyforelskedes vanvids-fantasier, men Hippolyta er ikke overbevist.

Lysander, Demetrius, Hermia og Helena kommer ind, og Theseus tilkalder ceremonimesteren Philostratos, så de kan få noget underholdning til at fordrive aftenen med.

Philostratos giver hertugen en liste med forskellig underholdning, og Theseus vælger håndværkernes ‘Pyramus og Thisbe,’ selv om Philostratos advarer ham om, at det er noget af det mest talentløse længe set.

Hippolyta synes ikke om, at de lader håndværkerne gøre sig selv til grin, men Theseus siger, at det er håndværkernes vilje til at gøre det godt, der tæller.

Kvæde, Plyster, Tryne, Bøsning, Rumpe og Prås får derfor lov til at opføre stykket, som bliver en sand parodi på historien om de to elskende, Pyramus og Thisbe.

Særlig morsomt bliver det, da de begynder at citere fra den græske mytologi og ikke kan finde ud af at sige navnene på de græske sagnfigurer rigtigt. Procris bliver til både ‘Prokrus’ og ‘Krokus,’ Hero bliver til ‘Nero’ og Leander til ‘Kassander.’

Helt bizart bliver det, da Rumpe i rollen som Pyramus begynder at diskutere med tilskueren Theseus om en replik. Og da Tryne i rollen som Mur siger i sin slutreplik: “Vor mur har gjort sin pligt, så nu kan muren gå.”

Hippolyta erklærer på det tidspunkt, at “det er det dummeste, hun nogensinde har hørt.” Theseus er derimod tilfreds med forestillingen, på trods af at det lykkes de seks håndværkere at fremsige den ene fjogede replik efter den anden.

Da forestillingen er slut siger Theseus, at de nu alle skal gå til ro, men at bryllupsfestlighederne skal fortsætte hver nat i de næste 14 dage.

Slutscenen i ‘En skærsommernatsdrøm’ ender med, at Puk og alfernes konge og dronning, Oberon og Titania, sammen med alferne spreder fred og kærlighed i hertugens palads ved strejfe rundt og danse og synge i alle rum, ind til det bliver morgen.