Sonetter

Titelbladet til førsteudgivelsen af sonnetterne fra 1609

En sonet er betegnelsen for en bestemt digtform med typisk 14 linjer. Shakespeare skrev mindst 154 sonetter, hvoraf de 26 er skrevet til en mørk og mystisk dame.

Da Shakespeare skrev sine sonetter fra engang i begyndelsen af 1590’erne, var digtformen langt fra nogen nyopfindelse.

Sonetformen kom fra Italien og var på mode allerede fra senmiddelalderen. Desto mere bemærkelsesværdigt er det derfor, at Shakespeare med sin leg med sproget formåede at skabe 154 sonetter, der skiller sig ud fra alle andre, og som stadig læses.

De stramme, fastlåste regler for sonetformen udnyttede Shakespeare til sin fordel. For eksempel i brugen af den såkaldte ‘volta’, et slags vendepunkt til sidst i digtet, hvor hele scenariet i digtet skifter.

Læs mere om opbygning og regler for sonetter

Shakespeare dribler med ordene, smager på dem, drejer og vender dem og vender dem på hovedet.

Bizar hyldest til ‘the dark lady’
Sonet 130 om kærligheden til en mørk og mystisk dame – ‘the dark lady’ som hun ofte kaldes – er et eksempel på, hvordan Shakespeare overrasker ved at bryde med den konventionelle måde at hylde kvinder på i sonnetformen.

Traditionelt var sonetter kærlighedsdigte. Og emnet var ofte begæret og længslen efter en uopnåelig kærlighed, der blev beskrevet med ridderlige vendinger som ’smuk’, ‘lys’, ‘rosenkinder’ og ‘gyldne lokker’.

Chokerende må det næsten have været i 1609 ved førsteudgivelsen så at læse Shakespeares sonet nr. 130, der på dansk i Line Kroghs oversættelse indledningsvis lyder sådan:

Som solen stråler hende øjne ej,
koral er rødere end læbens røde.
Hvis sne er hvid, er barmen brunlig bleg,
hvis hår er tråde, de som sorte gløde.

Læs sonet 130 i sin fulde længde på engelsk og om hvorfor Shakespeare måske her gør nar af andre digtere

Den mystiske elskerinde er en gåde
Shakespeares sonetter har ikke titler, men er nummererede.

Sonnet 1 til 17 er efter alt at dømme skrevet til en ung mand. En del mener, at den unge mand er den samme, som Shakespeare dedikerede sine to episke digte til: Henry Wriothesley (udtales Risley), Jarl af Southampton. Især fordi trykkeren i 1609 udgav sonnetterne påtrykt ‘To Mr. H. W.’ Der er dog også mange andre gæt på, hvem denne H. W. er.

Lige så stor mystik er der om, hvem den mørke dame er, ‘the dark lady’, som har inspireret Shakespeare til ikke bare at skrive sonet 130, men sonetterne 127-152. Ind i mellem beskrives hun i sonetterne som ‘black’, men det betyder ikke nødvendigvis, at hun var sort. Englænderne beskrev dengang også folk fra Sydeuropa med ordet ‘black’.

Danske oversættelser af sonetterne
Shakespeares sonetter er oversat til dansk flere gange, bla:

  • Sonetter, oversat af Line Krogh, 2006
  • Shakespeares sonetter, oversat af Vilhelm Østerberg, 1944

Link til Shakespeares originale tekst
Sonetterne kan læses i den engelske version på PlayShakespeare.com