Sonettens opbygning og rytme

Opbygningen af en sonet følger et nøje fastlagt mønster for antallet af linjer og for hvordan linjerne rimer to og to. Derudover har sonetterne også flere andre fælles kendetegn.

Rim i de engelske sonetter og i de italienske

Sonetten som digtform menes opfundet i Italien engang i det 13. århundrede og lige siden har det ligget fast, at en sonet er et kort digt med 14 linjer.

Da sonetten senere i middelalderen kom på mode i England var det til gengæld med nogle få ændringer i eksempelvis rimskemaet, som er måden digtets linjer rimer på.

Sonnetter rimer efter fast mønster
Rimskemaet i den engelske sonet er altid sådan, at de 14 linjer rimer efter mønstret ABAB CDCD EFEF GG. Med andre ord rimer 1. og 3. linje, 2. og 4. linje, 5. og 7. linje og så videre, indtil de sidste to linjer, 13 og 14, der rimer på hinanden.

Digtet indledes med 3 gange 4 linjer, kaldet kvartetter, og afsluttes med 2 linjer, som kaldes en kuplet. De 3 kvartetter er krydsrimede (ABAB…), mens kupletten er parrimet (GG.)

‘Volta’ er betegnelsen for et vendepunkt i sonetten. I den engelske – også kaldet shakespearske – sonet findes voltaen før de sidste 2 linjer. Efter voltaen skifter scenariet i sonetten, for eksempel med en slags konklusion på de spørgsmål, som er rejst i kvartetterne.

‘Jambisk pentameter’ kaldes rytmen i de engelske sonetter
Rytmen eller versemålet i den engelske sonet er ‘jambisk pentameter’, som oprindelig stammer fra det antikke Grækenland. ‘Penta’ og ‘meter’ kommer af de græske ord for ‘fem’ og ‘mål’ og angiver, at hver linje har 10 stavelser, som er grupperet 2 og 2 i 5 såkaldte ‘fødder’. En fod har således 2 stavelser.

I jambisk pentameter ligger trykket i udtalen sådan, at hver fod har en stavelse med tryk (—) og én uden (U). I første linje af Shakespeares sonet 130 ser rytmen derfor ud på denne måde:

U     —    U       —    U    —   U      —    U   —
My mistress’ eyes are nothing like the sun;

Rytmen bliver altså groft sagt: da-dam-da-dam-da-dam-da-dam-da-dam. I praksis skal sonetter dog læses med en flydende rytme. Det skal altså ikke lyde, som man hakker sig gennem stavelserne. Det samme er i øvrigt tilfældet i de dele, hvor Shakespeare også har skrevet sine skuespil i jambisk pentameter.

I engelske sonetter er slut-stavelsen altid med tryk. Og derfor er det altid stavelser med tryk, der rimer, også kaldet mandlige rim. I de italienske sonetter findes også rim, hvor sidste stavelse er uden tryk. Det kaldes kvindelige rim.